Gerhard Korbo, Aalborg
En tid uden legeaftaler
– Aulum-minder fra barndom og ungdom som lægesøn med københavnske rødder.
Poul Erik Østergaard (Polle)
Min tid på Hotel Aulum
– om Otto (OK) Kristensen samt andre småhistorier og anekdoter.
Det blev en festlig afslutning på Tove og Erik Nørkjærs to fortælledage på Stationen i Aulum. Efterhånden som eftermiddagen skred frem, blev smilene større, og til slut slog det slet ikke til blot at smile, fordi man simpelthen måtte gå over i en hjertelig latter over de mange pudsigheder, der blev omtalt.
Et blik ud over det fyldte lokale afslører, at størsteparten af publikum har et vist kendskab til Aulum i den periode, fortællerne beretter om, men der er også undtagelser til stede. “ Jeg har kun boet i Aulum i tre år”, fortæller en ung mand mig på hjemvejen, ”men det har været en stor fornøjelse at deltage. Jeg har lært en masse om Aulum og har fået et godt kendskab til befolkningen”
Ligesom der har været stor interesse for at sikre sig en billet til fortælledagene, fortæller Erik Nørkjær – der var udsolgt på under en time – har vi også sporet en interesse for at medvirke som fortæller.
Det var den første fortæller, Gerhard Korbo, et tydeligt bevis på. Trods sin bopæl i. Aalborg, endvidere at have mistet førligheden på grund af et uheld med sin mountainbike og henvist til en kørestol, stillede han sig beredvilligt til rådighed for at berette om sin opvækst i Aulum. „Jeg må betragtes som en rigtig Aulum-dreng‟, indledte han, „for jeg kom til verden i Nygade 1, nu Fynsgade i Aulum, hvortil mine forældre, der ellers stammede fra Amager var flyttet.
Senere overtog vi den tidligere læge Knud Hvams bolig i Søndergade. Vi har tit moret os over de sproglige udtryk, som min far mødte i sin praksis, for hvad betød det, når patienten påstod “ A håer haft det bedre.”
„Jeg mindes med glæde min drengetid i byen‟, fortsatte Gerhard, „sammen med gode kammerater, bygning af en hule i havens nederste ende, FDF, bydreng ved en slagter, minus fodbold, men flittig gæst i Aulum Svømmebad, hvor min mor også var aktiv i form af en post i bestyrelsen‟, ikke gengivet i form af en opremsning , men beskrevet med muntre episoder. Således også med en beretning om, hvordan han fik kørekortet hos byens kørelærer, “ Kræ Torv” – “ Klem o æ gas” , fik man besked på, og så var det bare med at komme af sted. Da jeg beklagede mig over, at side 8 manglede i min teoribog, fik jeg som svar. “ Side 8 ? – skidt med det, den side er der aldrig nogen, der er kommet op i!” Datidens baller i Feldborg blev også berørt, og i den forbindelse også indtagelsen af alkohol, herunder også tildeling af snaps på recept. „Sidstnævnte kunne godt give problemer alt efter synet på snaps, og jeg husker en patient, som for at retfærdiggøre den daglige snaps indtog den med en spiseske.‟
Den bemærkning var den næste fortæller, Polle, ikke sen til at fange, og med replikken “ Kan I følge mig ?”, som alle vidste, hvortil den skulle henføres, fortalte han til forsamlingens store morskab om sin fars genvordigheder ved at være tildelt snapsekuren.
Og han fortsatte sin fortælling i samme humoristiske og slagfærdige stil om sin ansættelse og virke på Aulum Hotel med Otto Kristensen som chef krydret med talrige finurlige eksempler på, hvordan begivenhederne blev tacklet, når der undertiden var overbooket. To par fra Fyn var ankommet for at nyde et weekendophold og fulgte naturligvis opfordringen, da man blev anmodet om at tage plads ved et veldækket kaffebord. Det gik dog hurtigt op for dem, at de ved en fejltagelse var kommet med i et selskab, der var samlet efter en begravelse.
Polle er en gudbenådet fortæller, som med sit utrolige kendskab til gud og hvermand, forstår at skildre og fremstille sine medmennesker på en godmodig måde, så de i stedet for at føle sig udleveret snarere er stolte af at blive omtalt.
Alt sammen medvirkende til, at man forlod Stationen i særdeles godt humør og følte at have fået noget både til hjernen og hjertet og samtidig næsten sikker på, at der på et tidspunkt blive arrangeret flere fortælledage.
Tekst: Oskar Krogsgaard